Crowdfunding af ejendomme

Crowdfunding har lagt sig godt på plads i tidsånden. Crowdfunding er kooperativ og konstruktiv, og på flere måder, lighedsfremmende. Den støt voksende økonomiske ulighed anses af mange, inkl. verdensbanken som en alvorlig trussel mod verdensfred og stabilitet. Crowdfunding er et redskab til udligning af økonomisk ulighed. Og det smukke er, det kan skabe en vind-vind situation for alle involverede.

Hvordan fungerer crowdfunding?

Crowdfunding eller netværksfinansiering på dansk, rejser penge til et projekt ved at indsamle bidrag fra en stor gruppe af små bidragydere – en flok (crowd). Til det bruges der typisk en crowdfunding online platform. Crowdfunding er til dels skabt af ren nød behov. I finanskapitalismens dage er det for banker langt mere profitabel at investere i finansielle porteføljer frem for produktionsvirksomheder. Der har igennem mange år dannet sig et underskud for investeringer i produktionsøkonomien.

Når bankerne ikke vil, må vi vel gøre det selv, tænkte nogle kreative folk i USA og grundlagde den første Crowdfunding platform: Kickstarter.

I dag findes der mange andre platforme over hele verden. Crowdfunding kommer også i forskellige varianter og modeller. Det smukke med crowdfunding er: alle kan være med, og alle kan vinde ved at være med.

Demokratisering af ejendomsmarkedet

Traditionelt har ejendomsmarkedet været kontrolleret af realkreditinstitutter og investeringsfonde – og rige enkeltpersoner. Den danske crowdfunding iværksætter Brickshare har nu åbnet ejendomsmarkedet for crowdfunding ejendomme. Det er intet mindre end et opgør med disse gamle monopoler.

Den første demokratiseringsbølge af ejendomsmarkedet var faktisk realkreditinstitutterne. De gjorde det muligt at folk med en gennemsnitlig indtægt kunne blive boligejere. Men Brickshare går et stort skridt videre. Brickshare konceptet gør det muligt at alle der har 10.000,- kroner til overs kan være med til at investere i ejendom. På sigt er planen at denne tærskel skal falde til sølle 1000,- kroner.

Kan du crowdfunde dit eget hus?

Ja og nej. Dog (endnu) ikke med Brickshare. Brickshare er crowdfunding efter aktie princippet. Du køber en andel i en udlejningsejendom og får derved en andel i udbytte og afkast. Du kan selvfølgelig også sælge selve andelen, når du vil.

Hvis du er interesseret i at rejse kapital til dit eget byggeprojekt, kan det i princip godt lade sig gøre igennem crowdfunding. Men helt så ligetil er det ikke. Med privat ejendom kan det dog være svært at motivere folk til at støtte dit projekt. Du kan jo ikke bare sælge dem en andel i det hus du selv vil bo i.

Men der findes mange modeller og kategorier for crowdfunding. Nogle er baseret på investering og udbytte/afkast men der findes også andre motivationer end profit. Crowdfunding af privat ejendom er blevet gjort før, med eksperimentelle, fx klimaneutrale byggeprojekter.

Det er en kæmpe teknisk udfordring at bygge klimaneutral, hvor udbyttet ligger i den viden og erfaring der kan komme fra eksperimentet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *