Valget står for døren – har du taget stilling?
Ved du hvad du skal stemme ved det kommende folketingsvalg? Hvis ikke, så er du ikke alene. Det kan være svært at se igennem valgflæsk og flotte løfter, når politikerne slås om vores stemmer, og vi kan, som lægfolk, miste overblikket over, hvad de hver især står for.
Ideologi og politik – de er intet uden hinanden
I et demokratisk land som vores, vil vi have en holdning til vores samfund. Det vil vi, fordi vi har noget at sige, fordi vi har stemmeret. De fleste af os har en ideologi og en overbevisning om, hvad der er rigtigt og forkert. Sammen udgør disse to elementer vores politik. Når vi har styr på, hvad vores politik er, så kan vi lettere forholde os til, hvilke partier vi ønsker at give magt – vi har nu grundlag for at tage en beslutning. Du kan læse meget mere om de forskellige partier og folketingskandidater her, hvis du har brug for yderligere inspiration forud for at træffe det valg, der er rigtigt for dig.
Integritet og værdisæt
Alle politikere har et værdisæt, som i sin tid har bragt dem ind i politik. Det er det værdisæt, der viser deres politiske integritet – går handlinger og ord i samspil med den ideologi, der udgør grundlaget for deres politik? Vi mennesker vurderer hinandens troværdig ud fra, om der er integritet – det samme gælder, når det drejer sig om politikere, og det er et godt sted at starte, når vi skal vælge hvilken kandidat, der fortjener vores stemme. Vi vil have tillid til vores folketingskandidater, og tillid og troværdighed starter, hvor vi ser integritet. Når vi skal vælge, hvor vi ønsker at sætte vores stemme, så er det vigtigt, at vi kan se ind bag facaden. Vi har brug for at se integritet og hjerte – vi vil vide, hvem vi stemmer på, og vi vil være sikre i, hvad de står for.