Varmepumpe – det energivenlige valg

Hvis du ønsker at renovere din bolig og tænker i bæredygtige løsninger, er en varmepumpe et godt udgangspunkt. Varmepumper kan eksempelvis være en erstatning for det gamle oliefyr, idet det er en meget billigere opvarmningsløsning. De forskellige varmepumper kan dog være en større udskrivning, men er et energivenligt valg, der tjener sig ind på sigt. Men hvilken type varmepumpe findes der på dagens marked, og hvad skal du overveje i processen?

Hvilken varmepumpe?

Der findes flere typer af varmepumper; luft til luft, jord til vand og luft til vand, der hver især har deres fordele og ulemper, både med hensyn til energimængde og installation af de forskellige enheder til pumpen. Slangerne beregnet til jord til vand varmepumpen skal f.eks. graves ned over et større område, ligesom de fleste varmepumper både har en inde- og ude del. Fællesnævneren for varmepumperne er, at de som mekaniske enheder har til formål at lede varmen fra én kilde til anden. Find ud af, hvad der passer til dine forhold, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre, og hvor meget du vil investere i projekt varmepumpe. Varmepumper af typen jord til vand kan snildt runde de 100.000 kroner. Skal du ud at låne pengene, kan du også overveje, om du i samme omgang skal renovere flere ting på én gang.

De praktiske elementer i byggeprocessen

Måske skal varmepumpen installeres i bryggerset, hvorfor du overvejer at renovere køkken og bryggers i ét hug. Det kan her give rigtig god mening at planlægge processen i flere praktiske trin. Levner varmepumpen nok plads til eksempelvis vaskesøjlen i bryggerset? Hvad gør du i de uger eller måneder, hvor køkkenet er ude af drift? Står du selv for ombygningen, har du sikkert hverken tid eller overskud til at få købt ind. Du kan eventuelt købe en dobbelt kogeplade og få leveret både kød og grøntsager til døren, sammen med andre dagligvarer, så du genvinder overskuddet på de lange arbejdsdage. Overvej også, om byggeprojektet kan klares i ét stræk, så du f.eks. ikke skal vente på materialer til varmepumpen i flere uger. Tænk også gerne på, hvor meget af arbejdet du realistisk set selv kan håndtere.  

Har du overvejet en varmepumpeskjuler?

Varmepumper er det energivenlige valg, men rent æstetisk er de måske ikke det kønneste. Varmepumpens yderdel kan skæmme boligens helhedsindtryk, men det findes der råd for. Find et godt varmepumpeskjuler tilbud, så du sørger for, at pumpen bliver en integreret del. De kan efterhånden fås i en lang række materialer og designs, lige fra trykimprægneret træ til aluminium. Den store fordel er ikke blot af æstetisk, men også praktisk karakter. Skjuleren beskytter både mod hærværk samt løvfald, regn og sne, og den tager højde for, at pumpen kan lukke luften ind og lede den genererede varme væk. Den kan tilmed virke støjdæmpende på varmepumpens summen. Du kan naturligvis sagtens selv bygge din varmepumpeskjuler, men de færdige produkter ligger efterhånden i et så yderst fornuftigt prisniveau, at spørgsmålet er, om det overhovedet kan svare sig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *