Opmåling af grund og skel

Grænsen mellem naboens og din grund kan være svær at afgøre. Grundens skel er en definition på, hvor ejendommens grænse ligger – og hvor grænsen til naboen går. Dog kan du med skelpæle og måleblad afgøre det præcise skel. Skelpæle er placeret på ejendommens grund. Kan du ikke finde disse, kan du anvende en skelsøger. En skelsøger er faktisk bare en almindelig metaldetektor. Skelpæle er nemlig lavet af metal, hvilket gør, at en metaldetektor kan finde dem.

Du fører blot skelsøgeren over jorden ved ejendommens kant og lytter efter. Når metalsøgeren begynder at give lyd fra sig, skal du blot finde stedet, hvor skelpælene er placeret. Så snart skelsøgeren finder placeringen, tager du en spade og graver stille frem efter skelpælene. Herved finder du skelpælene med messingplader, der viser, hvor skellet på din grund er. Dette er dog kun det halve arbejde.

Matrikulære oplysninger er også nødvendigt

Det er ikke nok blot at finde grundens skelpæle for at afgøre, hvor skellet præcist er. Du skal også have nødvendige matrikulære oplysninger. Her skal du bruge et måleblad, som viser målsætningen til skellet. Målebladet viser tegninger over bygninger, en målekæde og fodpunkter. Alle disse oplysninger er ligeledes med til at afgøre, hvor måleskellet går. Via målebladet skal du genfinde punkterne og lægge det hele fast, hvorefter du kan afsætte skelpunktet. Læs om opmåling af grund, hvis du vil vide endnu mere om opgaven.

Målebladet er lidt af en kompleks opgave, som er forvirrende for mange. Derfor kan du med fordel kontakte en landinspektør, der gør arbejdet for dig. En landinspektør er en fagmand, og personen har derfor godt styr på sit arbejde. Du er derfor sikker på, at opmålingen af skellet foregår korrekt, hvilket i sidste ende kan spare dig masser af tid, penge og ressourcer. Landinspektører har eneret på at fastlægge skel i Danmark.

Praktiserende landinspektører gør arbejdet

De praktiserende landinspektører har en fem-årig uddannelse samt en praktikperiode på tre år bag sig. De er derfor toptrænede i at fastlægge skel. Landinspektørerne indsamler mål, konstruerer sammehænge sammen, undersøger marken og fastlægger herigennem skellet. Dog er dette langt fra det eneste, som landinspektører foretager sig. De foretager bl.a. også arealoverførsler, digitalisering af drænkort, GPS maskinstyring, lokalplaner og tinglysning.

Opmåling af grund og skel kan være nødvendigt i mange sammenhænge. Hvis du vil opsætte et plankeværk, hæk eller hegn i skellet, må du gerne det som udgangspunkt. Dog skal din nabo have godkendt beslutningen. Ønsker du derimod at opsætte hegn langs pladser, stier, veje og gader, som har almindelig færdsel, må du gerne det uden godkendelse fra naboen. Det er dog vigtigt, at du opsætter hegnet på din egen grund.

Hegn mellem to grunde er et fælleshegn

Grunden til, at naboen skal være enig i beslutningen om hegn i skellet, er, at hegn mellem to grunde kaldes et fælleshegn. Selve typen af hegn kan være alt fra plankeværk og trådhegn til raftehegn og hæk. Dog er der ikke altid frit valg i forhold til type af hegn. Din kommune kan have specifikke regler alt efter, hvilket område du bor i. Dette kan du tjekke i lokalplanernes bestemmelser samt vedtægter i servitutter og grundejerforeninger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *