Billig træbeskyttelse til maling af udendørs træværk
Har du udendørs træværk, der skal beskyttes imod vind og vejr? Så læs med her på siden, hvor vi kigger på netop træbeskyttelse. På den måde bliver du bedre rustet til at vælge den helt rette løsning, så dit træværk kan holde sig smukt og sundt.
Hvad skal træbeskyttelsen bruges til?
Inden du går ud at investerer i træbeskyttelse, skal du naturligvis gøre dig nogle overvejelser i forhold til, hvad du forventer af produktet. Det er forskellige former for træbeskyttelse, der giver mening for dig afhængigt af, hvad produktet helt konkret skal bruges til.
Skal træbeskyttelsen bruges på eksempelvis et skur, gør du klogt i at vælge en diffusionsåben en af slagsen. På den måde giver du fugt mulighed for at slippe ud igennem væggen, men vand kan ikke trænge ind. Det er en enorm fordel i forhold til at undgå skader i træværket. Denne type træbeskyttelse giver mening at give i alle tilfælde, hvor fugt skal kunne slippe den ene vej, men ikke den anden vej. Det er altså knap så relevant at bruge på eksempelvis et stakit, som skal beskyttes imod vind og vejr fra begge sider.
Skal produktet udelukkende beskytte?
Hovedformålet med træbeskyttelse er naturligvis at beskytte træet. Det giver næsten sig selv. Du kan imidlertid finde massevis af forskellige former for træbeskyttelse, som også gør mere end dét. Blandt andet kan træbeskyttelse også i høj grad være med til at ændre træværkets udseende.
Vælger du en transparent træbeskyttelse, giver den blot træet et lille “touch up”, men vælger du derimod én med farve i, kan du i høj grad ændre på træværkets look. Ud over nuancen kan du også kigge på de forskellige produkters dækningsgrad. Nogle produkter dækker meget og fungerer således nærmest som maling, mens andre blot giver en smule farve til træet. Uanset hvilket look du ønsker at give træet, kan du finde billig træbeskyttelse, som er helt perfekt til formålet.
Oliebaseret eller vandbaseret træbeskyttelse?
Grundlæggende skelner man imellem oliebaseret og vandbaseret træbeskyttelse. Disse to forskellige kategorier har hver deres fordele, og du skal derfor også nøje vælge, hvad der giver bedst mening at gøre brug af i den konkrete situation. Vandbaseret træbeskyttelse er nemt at arbejde med og er derudover et godt valg set fra et miljømæssigt synspunkt. Dertil kommer, at det er langt nemmere at rengøre pensler og arbejdstøj, som har været i forbindelse med vandbaseret træbeskyttelse, end det ville være, hvis der var tale om et oliebaseret produkt.
Ønsker du at forlænge levetiden på træværk, som allerede er skadet? Så skal du gøre brug af oliebaseret træbeskyttelse. Det virker glimrende på porøst træværk, som virkelig har brug for en kærlig hånd. Oliebaseret træbeskyttelse har yderligere den fordel, at det tørrer hurtigt i fugtigt vejr. Det vil sige, at du har mulighed for at træbeskytte med et oliebaseret middel i flere måneder om året.
Når du vælger træbeskyttelse, skal du desuden have for øje, hvad du tidligere har benyttet. Det gælder nemlig, at du godt kan bruge vandbaseret træbeskyttelse, selvom dit træværk tidligere har fået oliebaseret beskyttelse. Omvendt kan du ikke bruge et oliebaseret produkt, hvis du tidligere har gjort brug af et vandbaseret af slagsen.